Jeg har lavet håndarbejde stort set hele mit liv. Fra jeg var helt lille, lærte min mormor mig nye færdigheder, hver gang jeg var på ferie hos hende.
Jeg plejer at sige, at jeg strikkede mig igennem 10. klasse, handelsskolen og universitet.
Jeg har i flere omgange undervist, først i dans, så unge med indlæringsvanskeligheder og nu er jeg endt på min rette hylde som underviser af voksne, der ligesom jeg elsker at sy og strikke
Siden sommeren 2010 har det været min levevej og jeg elsker det!
Jeg underviser fast hos Stof og Sy i Skanderborg.
Du kan se Stof og Sy’s aktuelle kursusprogram her
Siden begyndelsen af 2009 har jeg været tilknyttet VSM Danmark, som sewingstar for Pfaff og Husqvarna Viking og deltager i deres undervisningsprogram, så jeg kan blive klogere på de nye produkter, ligesom jeg af og til står på deres stand på messer. I 2019 blev jeg officiel overlock ambassadør for Pfaff Danmark.
Jeg tager også gerne ud og afholder kurser i privat eller forenings regi i Jylland og på Fyn.
Du kan læse mere om, hvad jeg kan tilbyde af kurser her
Siden 2018 har jeg quiltet professionelt for andre på min computerstyrede longarm quiltemaskine.
Jeg har et stort antal “all-over” motiver på mit repertoire og der kommer hele tiden nye til. Du kan se dem alle her