Broderi

Jeg underviser i grundlæggende brug at Pfaff og Husqvarnas broderimaskiner, i brug af Pfaff og Husqvarnas broderiprogram samt i generel brug og udnyttelse af broderimaskiner på sjove, spændende, anderledes og praktiske måder.

Nedenstående liste er ikke endelige, har du andre ønsker om et broderi kursus, så kontakt mig og jeg vil se, om jeg har mulighed for at opfylde dit ønske.

Præcis placering
Præcis placering er for mig en af de mest værdifulde funktioner at kende på din Pfaff eller Husqvarna Viking broderimaskine. Funktionen gør det muligt, at placere dit broderi præcis, der hvor du ønsker det skal være, at brodere endeløse broderier, at brodere store broderier, der kræver flere opspændinger og meget meget mere.
Kurset henvender sig til folk, med Pfaff eller Husqvarna Viking broderimaskiner, der understøtter præcis placering/ præcis positionering

Applikation på broderimaskine
Der findes rigtig mange applikations broderimønstre og mange af dem bruger forskellige teknikker.
På denne kursus, vil jeg gennemgå nogle af de mest almindelig broderi applikations teknikker

Lace broderi
Der findes basalt set to lace former. Den selvbærende (free standing lace) der udelukkende består af tråd, broderet på et vandopløseligt materiale og den ikke selvbærende, der er broderet på et underlag af stof, tyl, chiffon, netstof eller andet.
På dette kursus vil jeg fortælle om begge former for lace og du vil få mulighed for at brodere både free standing lace prøver og prøver på lace på et underlag.

Fake Tatoo
Illusionen af tatoveringer kan skabes ved at brodere på tynd og gennemsigtigt stof som for eksempel nylonstrømper eller tyl og netstof til ærmer, leggings mm.
Du vil i løbet af kurset få mulighed for at brodere prøver på forskellige materialer og jeg vil fortælle om, hvad du skal være særligt opmærksom på, ved netop denne broderiform.