Sy dine egne net med overlocker og franske sømme

Del gerne dette indlæg

Hvad stiller man op med en KÆMPE rulle gammelt gardinstof?

Ja det har jeg overvejet i en del år og så i forgårs slog det mig – hvorfor syr jeg ikke en ordentlig stak indkøbsnet, så vi altid har en pose i bilen, når vi skal handle.

Som tænkt, så gjort. I går optog jeg hele processen og i dag har jeg udvidet vores beholdning med yderligere 5 net. I den forbindelse opdagede jeg, at det var meget lettere at presse sømmene, hvis de lå hen over en rundstok. I videoen lidt længere ned, kan du se, hvilken søm jeg taler om.

Til nettet har jeg som sagt brugt gammelt gardinstof. Det er tyndt og vejer ikke ret meget, så nettene kommer heller ikke til hverken at fylde meget, når de er foldet sammen eller veje ret meget, så de er nemme at have med på indkøbstur, men umiddelbart vil alt tynd, let og stærkt stof kunne bruges.
Jeg har ikke gjort mig de store tanker om størrelsen på nettet eller længden på hankene, jeg har bare udnyttet stoffet, så jeg ingen spild havde og det gav følgende ca. mål:

  • stoffet til hankene er ca. 10cm x 65cm pr. hank
  • stoffet til selve tasken er ca. 65cm x 110cm – det giver nogle gode store net, men jeg vil helt sikkert også lave nogle, der er både bredere og smallere, så jeg har et udvalg til at fragte forskellige størrelser ting i

Desuden har jeg brugt almindelig overlock tråd og en sømrulle

Og bare til info – jeg fik INGEN fartbøde, mens jeg syede, men tænkte at I nok ikke gad se hele processen i “live-tempo”

Nettet er syet som en del af mit ambassadør virke for Pfaff Danmark

De bedste syhilsener 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller