Jeg er sikker på det bliver sommer

Del gerne dette indlæg

så jeg kan komme i min nye kjole.

Jeg har brugt det nye Onion mønster 2087, næsten 4 meter piskesmæld, en masse Auqa Magic plus, flot broderitråd og en del hyggelige timer i systuen, til denne kjole.

For at “peppe” det sorte piskesmæld op, har jeg broderet farverige broderier på både for- og bagstykke og på kinakraven har jeg sat et stykke af broderiet fra forstykket. Jeg har redigeret broderiet i Premier+2 Modify

På banerne til nederdelen har jeg syet paneler af pyntesømme med broderitråd

For at stabilisere det tynde piskesmæld, har jeg haf Aqua Magic Plus på bagsiden, mens jeg syede pyntesømmene.

Mellem alle pyntesømmene, har “gemt” min signatur

Da alle paneler var pyntet, var det tid til konstruktion og min icon og admire air indgik i en smuk symbiose, der gjorde det til en leg, at sy.


Jeg ved af erfaring, at piskesmæld “vokser” i løbet af dagen, så jeg har syet “skulderbånd” i eller rettere, jeg har syet to stykker silkebånd, jeg har klippet af købt beklædning. Jeg tror det er sat i fra fabrikken, så tøjet ikke så let glider af bøjlerne, men nu er to stykker i hvert fald genbrugt her.

Da nederdelen skulle sys på, brugte jeg Admire Air’s rynkefod. Den er ret smart og MEGET effektiv. 

Et tip, når rynkefoden bruges: skub overlockeren så langt ind på bordet, at flæsen, kan hvile på bordet og ikke i skødet. Det var meget letter at styre på den måde. 
Jeg har afveget lidt fra mønstret her, for at kunne bruge overlockeren og rynkefoden, så jeg har klippet “nok” stof baner og så syet dem efter samme “opskrift” som Lene bruger i denne video. Jeg har syet den ene ærme- sidesøm på overdelen og laden den anden stå åben og så afslutningsvis syet hele ærme- sidesømmen, da flæserne var syet på.

Nederst har jeg kantet med en smal tre-trådet overlock. Jeg testede også en rullesøm, men den virkede mere “stiv” og faldt ikke så blødt og da jeg gerne vil have skørtet til at falde, valgte jeg den “blødeste” løsning.

Opskriften lyder på lange ærmer med elastik ved håndledet.

Jeg satser på det her skal være en sommerkjole og så vil jeg gerne kunne rulle ærmet op, så jeg har lavet en slids 

og sat en tryklås, så jeg både kan have lange ærmer med puf ved håndledet 

og oprullede ærmer

Tryklåsene har for øvrigt deres helt egen historie. De er nemlig fra min mors knapkasse, så det var lidt hyggeligt, at sy dem i

Knapperne er fra en anden arvet knapkasse – jeg elsker mine arvede knapkasser!

Min nye sommerkjole fik mig halvvejs igennem Pfaff’s Sy Bingo. Nu må jeg have hovedet i blød for at få de sidste felter krydset af.

De bedste forårs hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller