Sommetider er det godt at blive provokeret lidt

Del gerne dette indlæg

Sidste år begyndte jeg på en jakke efter mønster af Sidsel Høivik. Det gik supergodt med at få den strikket, men jeg ville have den foeret og efter at have foeret ryg og forstykker, gik processen i stå – lige indtil en af mine søde kursister provokerende mig, ved at spørge om jeg ikke snart blev færdig med jakken?????

En million ender (sådan føles det i hvert fald 😂) er blevet hæklet ind, så jeg kunne quilte foeret fast.

Jeg har quiltet med 4mm lange sting imellem alle de lodrette striber. 

På forstykke og ryg, kunne jeg ikke overskue, hvordan stoffet skulle klippes, så jeg jeg quiltede først og klippede bagefter

Det viste sig at være en både god og dårlig løsning. God fordi jeg vidste hvor jeg skulle klippe og dårlig, fordi det stof jeg havde valgt ikke kunne give sig så meget, at det kunne tilpasse sig den strikkede facon, så jeg endte med at klippe stoffet op og sy en kile i af det jersey, jeg har brugt til ærmerne – og det virker helt efter hensigten.

Jersey stoffet til ærmerne klippede jeg ud først og quiltede bagefter.

Det krævede lige lidt gennemtænkning af, i hvilken rækkefølge tingene skulle syes, for at få det pæneste resultat og det har også krævet en del håndsyning, så alle rå kanter er blevet skjult, men jeg er blevet ret vild med resultatet.

Et af de steder, jeg fik hjælp fra symaskinen, var da ærmerne skulle syes sammen. Med masser af Wonder Clips og langsom syning

fik jeg syet sammen som jeg ikke kunne have gjort flottere i hånden

og herefter skulle ALLE stofkanter bukkes ind og syes fast langs kanten i hånden.

Den oprindelige model, har frynser og det troede jeg egentlig også jeg ville have, men da det kom til stykket, syntes jeg jakken er så flot i sig selv, at frynser næsten vil være synd, så jeg har undladt dem.

Og indersiden/foeret 

Ikke noget dårligt resultat, hvis jeg skal sige det selv 😉

De bedste strikke hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

2 kommentarer til “Sommetider er det godt at blive provokeret lidt”

  1. Wauv er fuldstændig bjergtaget af denne smukke-skønne jakke.
    Det ser ud til at ha været et kæmpe arbejde med den.
    Den er bare smuk.

    • Tusind tak Maj-Britt
      Det har været et stort arbejde, men jeg er overbevist om, at jakken holder sig pæn længere og at den bliver mere anvendelig, så det er bestemt arbejdet værd – og så er jeg blevet helt vild med at quilte bagsider på mit strik.

Der er lukket for kommentarer.