Det er altid sjovt, når vi nærmer os Kreative Dage og der skal udtænkes messetøj – nogle gange kommer jeg med et oplæg og andre gange – som i år var det Lenes idé, at jeg skulle sy “jakken”, en jakke vi begge havde set på facebook men i to forskellige versioner, designet af Nadine Knecht
Min jakke skulle være brun med PINK broderier – jeg havde et udgangspunkt, men det tog alligevel en del overvejelser før jeg kom i gang, da jeg har brugt et Onion mønster med en lidt anden tilskæring
Da endelig idegrundlaget var på plads, gik det (forholdsvis) hurtigt med at blive færdig.
Broderierne på forstykket er alle syet enkeltvis, placeret med mit elskede projektor lys fra icon 2. Nogle er syet inden sammsyning, men de fleste er syet efter prinsessesømmen foran er syet
Derefter blev der placeret en masse prikker for at give liv og dybde
Det andet forstykke blev dekoreret med flydesømme.
På ryggen har jeg leget med strålesømme. Midt bag der de i 90 grader, men i prinsessesømmene brugte jeg laserlyset til at sy dem i 45 grader.
Både på forstykke og ryg, satte jeg applikerede blomster, men jeg kunne ikke få den rå applikationskant syet pænt på, så jeg måtte ty til perler og håndsyning
Ærmerne er pyntet med båndbroderi og perler
Begge dele broderet
I taljen har jeg et bånd med to knapper indvendig foran, der holder jakken sammen med en trense og bagest for neden titter en enkelt halv blomst frem
Nederdelen er den jeg syede til min mandags/fredags bluse. Den passede simpelthen så godt til jakken, at den fik genvalg
Jeg vender tilbage med detaljer om mit lækre foer med hjemmesyede dekorerede tittekanter 🙂
Men lige et billede at det fantastiske messeteam (godt suppleret af Oskar og Kim 😉 )
De bedste sy hilsner 😀
Lone
Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på herunder