I forbindelse med Kreative Dage i den kommende weekend, har jeg fået et skub til at få mine julepudeomslag (fra sidste år) gjort færdige.
Jeg syntes de var “flade” og kedelige, men så opdagede jeg “Odishine” glimmer 😀 og hold da lige op, der kom liv i broderierne med bare en smule glimmer stratetiske steder
Med liv til broderierne og en dekoreret tittekant (vejledning til den kommer om nogle dage) manglede jeg nogle pyntepudebetræk i en passende neutral farve.
Jeg har ledt, men ikke kunnet finde nogle “købe” nogen, så jeg har selv syet dem, af stof fra mit “lager”, næsten udelukkende med min elskede Pfaff air overlocker, således.
Til pyntepuder, kan jeg godt lide et stramt pudebetræk, så til 50X50 cm puder, er mine betræk 40X40 cm, så jeg har klippet et stykke stof på 40X100 cm inkl. sømmerum
De to korte ender blev kantet med en 4-trådet overlock, hvorefter den ene ende blev bukket ca. 4 cm om på bagsiden og syet fast med en stikning (den eneste syet med symaskine)
Herefter lægges stykket med vrangsiden ned og og enden med den ombukkede kant, foldes ca. 25 cm ind mod midten (ja jeg ved godt, det ser ud som om, jeg har retsiden ud her, men jeg har valgt at bruge stoffets “anden retside” eller bagsiden, da jeg synes den har en flot struktur og samtidig en flot råhvid farve, der passer godt til neutrale pyntepuder)
Herefter foldes den modsatte ende ind, så den samlede længde af betrækket bliver 38-39 cm
Saml de rå kanter og sy dem med en 4-trådet overlock i begge sider
Vend betrækket med retsiden ud
“Møfle” pyntepuden ind i betrækket
og nyd resultatet
Jeg har nu en flot neutral pude, jeg kan pynte med sæson relevante pydebånd
De bedste overlock hilsner 😀
Lone
Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på herunder