Så blev mit “Dubai” inspirerede sjal indviet på denne smukke forårsdag – OK det var lidt varmt, for det er strikket i det lækreste Alpaca Peru 200 fra Lana Grossa – men det passede i farven til jakken……
Sjalet er som sagt inspireret af Susie Haumann’s “Dubai” sjal. Som med så meget andet jeg laver, har jeg gjort det til mit eget, dels med garnvalg og dels ved at skifte den nederste bort ud og strikke pepitatern i stedet. Derudover valgte jeg at strikke rundt, med klippe masker, der bliv fikseret med et par symaskinesømme, inden de blev klippet op.
Jeg var ikke så vild med, at original sjalets kant rullede, så jeg har valgt, at strikke belægning hele vejen rund, så min opklipningskant blev dækket og de to øvrige kanter, fik belægning, der modvirker “rul”.
For at undgå en hård aflukningskant, syede jeg maskerne fast til bagsiden af sjalet med maskesting, et sting af gangen – det krævede et glas vin at komme hele vejen rundt….
Men resultatet blev endnu bedre end jeg havde drømt om
Da jeg sad og syede de mange masker fast, kom jeg til at kaste et kritisk blik på min opsamlingskant og blev enig med mig selv om, at jeg ville nyde sjalet endnu mere, hvis jeg broderede en række maskesting, så endnu engang, måtte jeg have gang i stoppenålen – måske er det nørd, men jeg synes det pynter, med en ensfarvet afgrænsning af borten.
Bagsiden af sjalet kan jeg vist også godt være bekendt at vise frem
Alt i alt er jeg superglad for mit nye sjal og glæder mig til ta’ det over skuldrene på de lune sommeraftner på terrassen – med et glas rødvin i hånden
De bedste strikke hilsener 😀
Lone
Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?
Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på eller