Så fik jeg endelig tid til rigtig at teste/nørde med min Pfaff admire air 5000, jeg fik stillet til rådighed før jul.
Jeg testede den, da jeg var på forhandlermøde i september og var øjeblikkelig forelsket og blev superglad, da jeg blev Pfaff overlock ambassadør og fik mulighed for at udforske den endnu mere.
Nu har jeg haft overlockeren hjemme et par måneder og har da også fået syet på den, men ikke rigtig testet den.
Noget af det første jeg ville, var at lave en stingoversigt.
På min gamle Pfaff Coverlock 4.0 har jeg en stingoversigt i låget, der fortæller mig, hvilke tråde jeg skal bruge, hvilke nåle og med eller uden converter, ligesom den fortæller, hvilket program jeg skal vælge.
Admire air har ikke automatisk sømvælger og har heller ikke en sømoversigt i låget og selvom jeg med min erfaring, godt kan indstille mange af sømmene, så er jeg også doven og vil gerne have tingene serveret, når det kan lade sig gøre, så jeg har simpelthen lavet min egen sømoversigt, med alle de informationer jeg har brug for. Lige til at have liggende ved siden af maskinen.
Jeg startede med at hente onlinemanualen og printe sømoversigten i halv størrelse (to sider på hver A4 side) og laminere siderne og skære hver søm ud.
Jeg skar også ikon beskrivelsen ud, så jeg har den, hvis jeg bliver i tvivl.
Derefter trådede jeg med gul, blå, rød og grøn tråd, som angivet på maskinen og syede alle sømmene på tre sider af et eller to lag lærred, alt efter søm, nøjagtig som den enkelte søms vejledning angav.
Hvor der både er en smal og bred version af sømmen, har jeg lavet to prøver, så jeg kan se forskel på de to bredder.
Rullesømmene syede jeg desuden i chiffon, for at give et mere retvisende billede.
Den 3-trådede superelastiske søm, blev også syet i superelastisk stof, så jeg kan mærke elasticiteten.
Flatlock sømmene blev syet, så både for- og bagside er synlig, ligesom der både er smal og bred.
Udenfor “nummer” har jeg lavet en prøve med skærebredde – mindste – medium – bredest og stinglængde – kortest – normal – længst, så jeg har en anelse om, hvordan stingene ser ud i de forskellige yderindstillinger.
Til sidst syede jeg de laminerende stingbeskrivelser langs den øverste kant med en smal 3-trådet overlock
og lavede hul i det ene hjørne, så jeg kan holde prøverne samlet ved min nye legekamerat
De bedste overlock hilsner 😀
Lone
P.S. Jeg printede også smørevejledningen ud og laminere den, for admire air, skal smøres noget oftere og en hel del flere steder, end mine gamle overlockere, så for at være sikker på jeg husker alle steder, har jeg nu oversigten liggende lige ved hånden.
Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?
Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på herunder
Hej. Jeg har netop købt samme maskine som dig, og jeg vil derfor høre om du ved dette: kan man ikke justere den 4 trådet overlocksøm i bredden? Jeg synes den er meget bred i forhold til den søm, jeg havde på min gamle maskine.
Hej Malene
Du kan indstille skærebredden og dermed også bredden på din søm.
Hilsen
Lone
flot stykke arbejde, sælg ideen til Pfaff, den ide må du kunne tjene penge på, hvis jeg havde den overlocker ville jeg gerne købe en færdig maual som din
Tak for rosen.
Hele ideen med manualen/stingoversigten, er at man selv skal lave den på sin egen maskine. Dels øver man sig i at bruge din maskine og dels finder man ud af, hvordan netop ens maskine syr, der kan nemlig være stor forskel på, hvordan forskellige maskiner – også selvom det er samme mærke og type. Jeg håber du har fået lyst til at lave en stingoversigt til din egen overlocker – også selvom den ikke er mangen til min
Hvor er det flot arbejde, du har lavet til overblik over overlock Lone. Jeg skal til at sætte mig ind i min første og helt nye Juki MO-200QVP. Jeg har tilmeldt mig e-kursus hos Skaberlyst samt introkursus hos forhandleren. Lige nu sidder jeg med med brugsanvisningen. Jeg vil tillade mig at kopiere din vejledning – håber det er ok?? Syr du igennem Plastiklaminaten?? Kan maskinen holde til det??
Selvfølgelig må du kopiere min vejledning, det vil jeg bare være stolt over.
Ja jeg syr gennem lamineringen. Det slider muligvis på nålene, men det er det værd.
Rigtig god fornøjelse med din nye maskine
Tak Lone.