Ny let forårsnederdel med broderi

Del gerne dette indlæg

Som forberedelse til mit kursus i borderi på tynde stoffer den 3. maj, har jeg syet en ny nederdel i superblødt viscose med en flæsekant i netstof – to af de stoftyper, jeg planlægger at inddrage i kurset.

Heldigvis er broderimaskinen farveblind 😉

Så jeg selv kunne få lov at vælge lilla farver 😂, men jeg vil nu også rose mig selv for, at gå udenfor mit normale farveskema og bruge forskellige blå-grå nuancer 😇

Broderiet er fra Husqvarna Diamond. Jeg ændret i det, så det kan broderes på tynde stoffer og pillet lidt i det, så jeg har fået flere mindre broderier ud af det, til at “fylde ud med”

De fleste broderier er foran, men der er også sneget sig et enkelt ind bagpå

Netstoffet er næsten helt gennemsigtigt og giver en florlet kant på nederdelen. Da stoffet ikke “løber” har jeg valgt ikke at kante det, så det i stedet falder helt blødt og let. Den let bølgede kant opstod helt af sig selv, da jeg vaskede nederdelen første gang.

Jeg har brugt Onions slå-om nederdel som basis. Jeg ville gerne have en længere flæse, så den har jeg forlænget med 6 cm og så ville jeg gerne have elastik i taljen i stedet for bindebånd. Mønstret har i sig selv ikke stor nok taljevidde til, at jeg ville kunne trække nederdelen op over min popo, så jeg har sløjfet indsnittene bagpå og lagt ekstra vidde til både på for- og bagstykkerne, så jeg opnåede en samlet taljevidde, der svarede til mit hoftemål. Elastikken jeg har brugt er min favorit bukse elastik med snor

De bedste sy og broderi hilsner og ønske om en rigtig god og 🌞rig weekend

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive 😉

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder